Forsiden
Læs dagligt relevante nyheder omkring emballage, mærkning og pakning på vores søstersite:
PACKobserver.dk
Har du problemer med visning af nyhedsbrevet? Klik her for at se det i din webbrowser.
04.09.14: Næsten en fjerdedel af danskerne har svært ved at se, hvor indkøbte kyllinger stammer fra. Men fra i dag kan de nu se på deres ferske kylling, om den er dansk. Den danske kyllingebranche er nemlig gået sammen om et nyt ”Dansk Kylling” oprindelsesmærke til den danske detailhandel.
Læs mere
03.09.14: Arla Foods meddeler i dag, at man introducerer sit nye slogan ”Let in the Goodness” eller på dansk ”Nyd det gode” i den største internationale marketingkampagne i mejerivirksomhedens historie. Hermed regner Arla med at manifestere sig som en af de førende globale producenter af mejeriprodukter.
03.09.14: Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer udnævnte i går med øjeblikkelig virkning Anne Arhnung til viceadministrerende direktør. Ændringen sker for styrke fokus på organisationens indre udvikling, lyder det.
02.09.14: Fødevaremessen SIAL, der afholdes 19. – 23. oktober i Paris, lancerer i anledning af sit 50 års jubilæum konceptet ”World Tour by SIAL”, som tager de besøgende med på en jordomrejse til 28 lande, fra Australien til Canada, fra Brasilien til Rusland, USA, Indien og Kina m.fl. I samarbejde med journalister fra de beskrevne lande tager World Tour by SIAL pulsen på dagligvarehandlen og forbrugstrenden i disse lande.
01.09.14: Svampetiden er over os. Og for restauranter og virksomheder, der handler med svampe, er der nu hjælp at hente i nordisk vejledning om svampe. Materialet er en guide til, hvad man skal være opmærksom på, når man markedsfører og serverer spisesvampe.
04.09.14: Fødevare- og drikkevareproducenter har en lang tradition for at bruge Red 40 (eller Allura Red), et syntetisk fødevarefarvestof, for at sikre den visuelle appel for deres færdige produkter. I øjeblikket oplever fødevareindustrien dog heftige prisstigninger på Red 40, hovedsageligt på grund af en stigning i omkostningerne for p-cresidine sulfonsyre, et syntetisk kemikalie, som anvendes i fremstillingen af Red 40. Derfor er branchen på udkig efter andre muligheder og der er alternativer.
02.09.14: Arla går nu i gang med at opføre en fabrik ved siden af Arla Foods Ingredients' eksisterende valleprotein-facilitet i Videbæk, hvor man også er i færd med at opbygge et nyt laktoseanlæg. Den nye fabrik kommer til at tredoble Arla Foods Ingredients' kapacitet til at producere valleprotein hydrolysater, som man betegner som en vigtig ingrediens i bl.a. produkter til spædbørn med allergi.
04.09.14: Stormagasinet Salling indstifter ny fødevarepris, der skal få eksklusive, danske kvalitetsfødevarer frem i lyset og ud på hylderne. Alle fødevarevirksomheder i Danmark har mulighed for at indstille et eller flere af sine egne produkter.
04.09.14: En Minutfilet er en banket, dansk kyllingebrystfilet. Med en jævn tykkelse på cirka 7 mm halveres stegetiden til omkring tre minutter pr. side! Det oplyser Danpo, der betegner det nye produkt som en lille sensation, der bringer nye muligheder til hverdagens mange måltider, og som man sender i butikkerne i indeværende uge.